Original Black
Alkoholprocent: 5,0%
50 cl glasflaske
Skælskør Bryghus Original Black er en øl med mange smagsnuancer. Den har en rund sødme, en fint krydret smag og god fylde. Smagen er kompleks, men mild og afsluttes med let, blød bitterhed fra humle.
I glasset præsenterer øllet sig flot i mørke kastanjebrune nuancer med et tæt cremefarvet skum. Duften er på samme tid nøddeagtig og præget af citrusnoter med undertoner af karamel.
Fylde, sødme og behersket bitterhed gør Original Black til et oplagt valg i køkkenet. Her vil den især fungere godt i og som ledsager til de kraftige simreretter.